Balderus

Balderus

Der er i tidens løb kommet mange forskellige møbler igennem hos Balderus, både design af H. J. Wegner, Børge Mogensen, Finn Juhl og Arne Jacobsen, men også af mindre kendte designere som Viggo H. Fischer, Poul Hundevad og flere møbler som ikke har været mulige at finde designernavnet på.

Disse møbler lever vi af at sætte i stand. At polstre, snedkerere og flette, med øje for detaljen og det gode håndværk.

På Balderus er vi faldet for Erik Kirkegaards Model 48. Denne stol kan rigtig meget af det som mange ønsker. Den er enkel og æstetisk smuk. Armlænene er små, men helt perfekte til at kunne hvile albuen og giver samtidig mulighed for at flytte stolen ind under bordet når den ikke bruges. Komforten er i top, med et polstret sæde og en perfekt rundet ryg. Derfor relanceres stolen nu af Balderus, som begiver sig ud som møbelproducent.

DSC_0018.JPG