
STOFF Nagel
Den stabelbare lysestage blev designet af arkitekt Werner Stoff for Hans Nagel i 1960’erne og forener skandinavisk minimalisme med et ekspressivt og legende udtryk.
De gedigne trebenede stager i massiv messing, krom eller sort kan i et kreativt formsprog stables og samles til eventyrlige skulpturelle objekter, hvor kun fantasien sætter grænser for skulpturens bredde og højde. Designet betragtes som et kunstværk - et personligt statement med kunstnerisk frihed klar til at antage formen af ejerens unikke kreativitet. STOFF Nagel lysestagen har i mange år kun kunnet findes vintage, men nu har den danske designvirksomhed STOFF Copenhagen atter sat den i produktion og den ikoniske lysestage er nu igen at finde i hjem verden over.
Siden relanceringen har flere designs sluttet sig til STOFF Nagel familien - STOFF Nagel vase, skål, stander, glasbase og eksklusive lys i samarbejde med ester & erik og Uyuni Lighting.
